Serviceformidlere til Copenhagen Visitor Center

Søg jobbet

Øvrige
IT og digitalisering
Kommunikation
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Sommeren lurer lige rundt om hjørnet, og København byder på et væld af spændende oplevelser. Byens officielle turistinformation Copenhagen Visitor Service søger derfor smilende og imødekommende serviceformidlere, som har lyst til at give byens danske og internationale gæster fantastiske oplevelser i Hovedstaden.

Vil du være en del af et fagligt stærkt hold, som leverer gæsteservice i verdensklasse? Er du en fleksibel teamplayer, som er med på skiftende arbejdsopgaver, tider og lokationer? Brænder du for at guide byens glade gæster til de absolut bedste oplevelser i København og resten af Greater Copenhagen fra både centeret, krydstogtskajen, udvalgte kongresser og til særlige events? Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Copenhagen Visitor Service er et moderne oplevelsescenter i hjertet af København, som arbejder målrettet med bæredygtighed, digitalisering og oplevelsesorienteret formidling, når vi møder byens danske og internationale gæster. Vi byder på spændende og afvekslende arbejdsopgaver i et internationalt miljø.

Som team arbejder vi med højt humør og fagligheden i top. For os er det vigtigt, at vi som arbejdsplads støtter op om hinanden, så vi har overskud, og en smittende glæde, til byens gæster. Vi deler en masse viden, og spiller hinanden gode, så vores gæster får den bedste vejledning ift. Københavns kulturelle muligheder.

Om stillingerne
Du bliver en del af et lille team med både erfarne og nye kolleger. Vores vigtigste opgaver er turisme og gæsteservice, hvorfor vi forventer, at du er velkendt i København og er villig til at dele din viden med både gæster og kolleger.

I det daglige vil en del af din tid være i forbindelse med udendørs aktiviteter, og du tager den danske sommers luner og de travle perioder med et smil.

Vi forventer, at du er i stand til at bringe dine digitale kompetencer i spil og sætter en ære i at guide og vejlede vores gæster i brugen heraf. Vi har fokus på at tilbyde oplevelser gennem brugen af VR, ligesom vi aktivt bruger vores egen app The Copenhagen App som en del af vores formidling.

Vi søger kolleger, som

  • elsker at berige og begejstre andre
  • har ja-hatten på og kan holde hovedet koldt i travle situationer
  • er glad, åben og udadvendt samt god til at kommunikere med gæster fra alle verdenshjørner
  • taler dansk og engelsk og samtidig har et godt kendskab til enten tysk, italiensk, spansk eller et andet skandinavisk sprog
  • er fleksibel i forhold til ændringer i arbejdsopgaver, arbejdstider og arbejdssteder
  • er indstillet på at weekendarbejde er en fast del af jobbet

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til det digitale Copenhagen Card og eventuelt har arbejdet i turistinformation eller lignende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om tidsbegrænsede deltidsstillinger på mellem 6-15 timer om ugen med start primo maj til ultimo september 2026. Da jobbet er sæsonbetonet, kan der ikke forventes ferie i juli og august. Du må forvente skiftende arbejdstider, da Copenhagen Visitor Service har åbent alle ugens dage. Vi tilbyder løn- og ansættelses efter kvalifikationer i henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter referencer i forbindelse med ansættelserne.

Yderligere information
Har du spørgsmål eller ønsker yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte driftschef Tim Larsen på 33 66 15 22 på hverdage kl. 10-15.00. Læs mere om Copenhagen Visitor Service her.

Vi glæder os til at møde dig!

Søg via linket senest søndag den 15. marts 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 12 og 13.

Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen 
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.