Pædagog eller anden relationskompetent medarbejder til Børnehuset Legegod (barselsvikariat)

Søg jobbet

Pædagogik
Deltid - alt under 37 timer
Tidsbegrænset job (vikariater, projektstillinger mv.)

Genopslag

Ønsker du at være en del af et engageret og faglig dygtigt team i vores vuggestue afdeling i Børnehuset Legegod?
Så er denne stilling noget for dig. Vi ønsker at ansætte lige netop dig, som har interesse i kerneopgaven og det gode samarbejde. Vi søger en pædagog eller anden relationskompetent kollega til et barselsvikariat.

Hvem er vi?
Vi er en integreret daginstitution med fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper og er placeret på det charmerende Vesterbro. Institutionen ligger i en beboelsesejendom med en stor, dejlig legeplads i gården. Vi har lige fejret 98 år, men dette indtryk får man ikke, når man træder indenfor. Vi er et hus, der går ind for struktur i hverdagen og ved aktiviteter, god sparringskultur blandt kolleeer ved skemalagt planlægning af stuemøder, plads til humor og sjov og en engageret forældregruppe. Vi arbejder systematisk med et temabaseret årshjul, der gør, at vi altid er bevidste om, hvad vi laver af aktiviteter, og hvorfor vi netop laver disse aktiviteter med børnene. Vi anvender SMTTE-modellen i planlægning af det pædagogiske arbejde og arbejder ud fra omsorgsgrebet i tilgangen til børnenes følelsesliv.

Vi vægter, at du

  • har stor interesse i barnets trivsel og udvikling, at du er nærværende, nysgerrig, omsorgsfuld og formår at følge barnets spor
  • kan omsætte din faglige viden til god pædagogisk praksis i et samarbejde med dine kolleger

Vi kan tilbyde dig

  • tid til planlægning i samarbejde med kolleger
  • sidepersonsoplæring af stuens kolleger og andre kolleger
  • tjek-ind-samtaler med pædagogisk leder og stuekollegaer i den første tid
  • mulighed for massage, fysioterapi, kiropraktor m.m. i samarbejde med FalckHealthcare
  • at du kan få godkendt dine tre ugers sommerferie på forhånd

Vi har en instagram profil, hvor du kan få et lille indblik i vores hverdag. Profilen hedder @bornehusetlegegod.

Ansættelsesvilkår
Barselsvikariatet er i vuggestuen og er på 33-35 timer ugentligt og løber indtil foråret 2027. Vi ønsker, at du kan starte snarest muligt. Vi venter gerne på den rette kandidat. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan kontakte pædagogisk leder Caroline Tidemand på 21 53 48 51, hvis du har spørgsmål eller ønsker en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 27. februar 2026