Afdelingsleder med socialfaglig profil til Sundholm Pleje
Vil du være med til at lede et botilbud, der gør en forskel for nogle af byens mest udsatte borgere? Har du en socialfaglig baggrund, og brænder du for ledelse, struktur og at sikre høj faglig kvalitet?
Så er dette din chance for at bidrage til vores dedikerede team af 30 kollegaer, som hver dag arbejder med høj faglighed for en positiv nutid og fremtid for socialt udsatte beboere på tilbuddet.
Om Sundholm Pleje
Sundholm Pleje består af to § 108-botilbud: Plejekollektivet og Kollektivet. Vi tilbyder støtte til 37 borgere med komplekse problemstillinger, herunder aktivt rusmiddelbrug, følgeskader og fysiske samt psykiske udfordringer. Vores mål er at skabe en tryg hverdag for beboerne med fokus på livsmestring og lavt konfliktniveau.
Som afdelingsleder vil du være primært tilknyttet den ene af de to afdelinger. Du vil have et tæt samarbejde med vores faglige koordinator samt vores anden afdelingsleder. I vil have opgaver både i egen enhed samt på tværs af enhederne. Der gøres opmærksom på, at tilbuddet opgraderer på ledersiden, og derfor er der tale om en ny stilling. Opgraderingen er med baggrund i skærpede tilsyn fra Socialtilsynet, og som i forlængelse heraf ny organisering af arbejdet på Sundholm Pleje.
Dine primære opgaver inkluderer
Som afdelingsleder på Sundholm Pleje vil dine primære ansvarsområder være
- Sikre den daglige drift med fokus på sundhedsfaglig og socialpædagogisk kvalitet for borgernes trivsel
- Understøtte og udvikle det tværfaglige samarbejde, både internt blandt medarbejderne og med eksterne samarbejdspartnere
- Bidrage til at skabe og fastholde en tryg og støttende hverdag for både borgere og personale
- Deltage aktivt i personaleledelsen, herunder ansættelse, udvikling og vejledning af medarbejdere
- Implementere, udvikle og sikre kvaliteten af sundhedsfaglige procedurer og retningslinjer. Vores sundhedsfaglige team yder bl.a. medicinhåndtering, personlig pleje og sundhedsfaglige vurderinger og behandlinger. Vi samarbejder tæt med eksterne partnere som Rusmiddelbehandling København og botilbudsteamet
- Arbejde tæt sammen med tilbudslederen om at realisere botilbuddets mål og strategier.
Vigtige kvalifikationer
Vi søger en afdelingsleder, der
- Har en socialfaglig uddannelse, gerne som socialrådgiver eller pædagog samt erfaring inden for social- og sundhedsområdet
- Har interesse for, og erfaring med, ledelse, gerne fra et botilbud eller lignende
- Besidder stærke kommunikative evner og kan skabe sammenhæng og følgeskab i et tværfagligt miljø
- Er struktureret, handlekraftig og har sans for at skabe trygge rammer for både borgere og medarbejdere
- Er erfaren indenfor konflikthåndtering i et komplekst miljø
- Har erfaring med og interesse for at arbejde med udsattemålgruppen.
Vi tilbyder
- En spændende og udfordrende stilling i et botilbud med fokus på faglig udvikling og borgernes trivsel
- Tæt samarbejde med en dygtig og tværfaglig personalegruppe
- Faglig sparring og støtte fra erfarne ledelseskolleger og fagkonsulenter i centret
- Mulighed for personlig og faglig udvikling i et meningsfuldt arbejde.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn efter overenskomst og inden for lokal løndannelse.
Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi referencer samt straffeattest.
Nysgerrig?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, skal du ikke tøve med at ringe til tilbudsleder Luise Bak på 21 34 37 46 eller afdelingsleder Camille Hven på 21 35 52 32. Du kan læse om Sundholm Pleje her.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Søg via linket senest torsdag den 26. februar 2026